Publiceret 08-05-2023

Nye ansøgningsskemaer til EU-borgere og deres familiemedlemmer

Den 8. maj 2023 får SIRI nye målrettede print selv-skemaer til EU-borgere og deres familiemedlemmer.

Det eksisterende print selv-skema OD1 bliver erstattet med 3 nye ansøgningsskemaer: OD1A, OD1B og OD1C.

Det betyder, at du fremover skal bruge ansøgningsskemaet OD1A, hvis du søger om EU-ophold som statsborger i et EU/EØS land eller Schweiz eller er udstationeret af en virksomhed i EU til at levere en tjenesteydelse i Danmark.

Skemaet kan hentes fra de relevante ansøgningssider under step 2 Udfyld ansøgning i fanen Sådan ansøger du:

EU-ophold som arbejdstager

EU-ophold som studerende

EU-ophold som selvstændig erhvervsdrivende

EU-ophold som person med tilstrækkelige midler

EU-ophold som udstationeret tjenesteyder for en EU-virksomhed

Ansøgningsskemaet OD1B skal du i stedet bruge, hvis du søger om EU-ophold som familiemedlem til en EU/EØS eller schweizisk statsborger.

Skemaet kan hentes fra denne ansøgningsside under step 2 Udfyld ansøgning i fanen Sådan ansøger du.

Afslutningsvis skal du bruge ansøgningsskemaet OD1C, hvis du søger om permanent ophold som EU/EØS eller schweizisk statsborger, eller som familiemedlem til en EU/EØS eller schweizisk statsborger.

Skemaet kan hentes fra denne ansøgningsside under step 2 Udfyld ansøgning i fanen Sådan ansøger du.

Vær opmærksom på, at hvis du indgiver din ansøgning om EU-ophold online, skal du fortsat vælge og udfylde det online ansøgningsskema OD1.

Af tekniske årsager vil det online ansøgningsskema først blive opdateret senere.

Ansvarlig myndighed

Kontakt SIRI